Storslået, tankevækkende, gribende. Louisiana præsenterer næsten 90 værker fra fire årtier af en af efterkrigstidens vigtigste tyske kunstnere. Udstillingen er inddelt i fem centrale temaer, der flyder sammen og danner et stærkt og sammensat billede af en af de helt store nulevende klassiske kunstnere.
Anselm Kiefer (født 1945) kan med god ret kaldes 'en levende klassiker'. Han er en i høj grad aktiv og meget produktiv kunstner, der allerede i mange år har indtaget en helt central plads i Louisianas samling og for museets gæster, bl.a. med skulpturen Jason, det store bombefly, lavet af bly. Derfor har Louisiana længe ønsket at vise 'det store billede' af denne kunstner."